Er naesten mexicaner nu….
Over en uge er nu gaaet i Morelia. En uge der baade har budt paa op- og nedture. Heldigvis med overvaegt paa opture.
Vi ankom til Morelia sidste fredag og fandt vej til det frivillighus, som vi kan benytte os af her i byen. Noget af et syn moedte mig: et meget lille og moeg beskidt hus et stykke vaek fra byens centrum. Ikke nok med at huset er lille og ulaekkert, saa er det ogsaa beboet af en flok tyske voluntoere og alt deres rod. Der er seks sengepladser, og vi sover for det meste et godt stykke over ti i huset, saa det siger vist sig selv, at det er rimelig overbeboet.
Til vores store overraskelse, fik vi at vide at vi foerst skulle til moede ved ViveMexico om tirsdagen og ikke om mandagen som foerst antaget. Det tog lige lidt tid at sluge den kamel, men det lykkedes da for os. Moedet ved ViveMexico var ikke specielt godt. Vi fik ikke nogen information, og jeg sad tilbage med en noget tom fornemmelse.
Torsdag var vi til moede med CECYTEM, som staar for vores skoler og kontakten til skoleinspektoerere og familier. Her fik vi lidt at vide om hver vores landsby og lidt af min frustration forsvandt langsomt.
Dagene i Morelia er gaaet med at shoppe, vaere paa museum, gaa rundt i byen, vaere i zoologisk have og feste. Morelia er en forholdsvis stor by, hovedstaden i staten Michoacan, saa her er mange muligheder og noget for enhver smag. Her er internationale kaeder, storcentre og mange biografer. Med hensyn til biografer er det en nydelse, som jeg har benyttet mig af i stor stil. Har blandt andet faaet set Sherlock Holmes, Fame, Where Are the Morgans?, Paranormal Activity og Amor sin escalas. Sidstnaevnte film blev set i en af biografernes VIP afdelinger, hvilket betoed at tjernere betjente os under filmen, og at vi laa i laedersofaer og saa filmen. Rart naar man har toemmermaend….. Og med hensyn til dem, saa er det jo gerne efterfoelgerne paa en god aften i byen. Og dem er det efterhaanden blevet til et par stykker af. Vi har moedt og festet lidt med de tyske voluntoerere og deres lokale venner, og det har vaeret rigtig dejligt at moede nogle mennesker fra byen. Det betyder at ens omgangskreds i Morelia ganske stille bliver udvidet.
I morgen skal jeg ud til min landsby for foerste gang. Jeg kan saa smaat foele nervoesiteten brede sig i min krop og foeler nogle gange at min mave er blevet til en sommerfuglefarm. Jeg er meget forventningsfuld over at skulle derud og moede de mennesker, som skal vaere en stor del af mit liv de kommende fire maaneder. Jeg skal bo i landsbyen Doktor Miguel Silva, som ligger ca. tre timer fra Morelia. Landsbyen har omkring 700 indbyggere og ligger oppe i bjergene. Landsbyens navn er jo lige mig, er jo helt besat af laeger og medicin, saa jeg tror, at det maa vaere skaebnen, at det er lige netop der jeg skal bo. Jeg skal moede paa CECYTEM´s kontor i morgen kl 12. Der bil jeg blive hentet af skoleinspektoeren fra min skole. Han skal koere mig til landsbyen, vise mig skolen og introducere mig for den familie, som jeg skal bo ved de naeste mange maaneder.
Fortsaettelse foelger snarest med en update paa mit foerste moede med min nye mexicanske familie og mit arbejde paa den lokale skole.
