Endnu en uge er gaaet i Mexicos land

En uge er gaaet i det mexicanske. En uge der har budt paa mange dejlige oplevelser og udfordrende situationer. Jeg spenderede weekenden i Morelia med de andre danske voluntoere og gensynsglaeden var stor. Vi havde alle mange indtryk og oplevelser, der skulle deles. Det var en helt unik foelelse at vaere samlet igen og bare kunne faa lov til at vaere sig selv og snakke dansk.
Turen til Morelia gaar fint, det tager ca. tre timer i alt at naa frem til storbyen. Paa vejen sidder jeg og kigger ud af vinduet og faar pludselig oeje paa de smukkeste lilla lupiner i groeftekanten. Mine oejne fyldes med taarer, da jeg ser blomsterne. Minder om en varm sommerdag i mor og Allans have dukker frem. Jeg savner at sidde i deres have om sommeren med en kop kaffe og hyggesnakke paa baenken foran alle deres skoenne lupiner. Jeg taenker, at jeg er ufattelig heldig, at jeg kan faa taarer i oejnene over at se nogle blomster og forbinde disse med folk, jeg elsker.
I Morelia finder jeg frem  til Hostal Allende, der skal vaere vores gemmested i denne weekend. Dagene bruges paa at sludre, hygge og feste med hinanden, de tyske voluntoerer og vores venner i Morelia. Jeg faar ogsaa endelig set Zombieland, og den er intet mindre end en perfekt zombie film.
Mandag over middag gaar turen atter tilbage til Doktor Miguel Silva og El Moral. Jeg er lidt melankolsk til mode, jeg glaeder mig til at komme ud til min familie igen, men ved ogsaa at det bliver en udfordrende uge.
Tirsdag morgen begynder en ny uge paa skolen, og jeg faar snakket med baade inspektoeren og med engelsklaereren. Jeg er sikker paa at vores samarbejde nok skal blive fint med tiden. Jeg skal blot laere at vaere voluntoer og fralaegge mig min laererrolle lidt.
Da jeg kommer hjem fra skole er huset fyldt med maend fra familien. De drikker mezcal og whiskey og bliver noget skuffede, da jeg takker nej til de alkoholiske draaber. Onklen, som tidligere har vaeret lidt naergaaende over for mig, naar han bliver fuld, er i hopla og han foerer sig frem. Han siger endnu en gang at han vil giftes med mig, og at jeg er den smukkeste skabning paa jorden. Jeg skal snart have laert at sige: “Hold nu, saa er jeg vist heller ikke skoennere” paa spansk.

Paa besoeg er ogsaa den soedeste musiker faetter fra Mexico DF, ham snakker jeg med hele aftenen, og han er rigtig rar at tale med. Ham vil jeg besoege en weekend i hovedstaden og moede den kaempestore og frygtindgydende by med en, som kender den ganske godt.
Vejret er ikke med mig for tiden. Det har nu regnet uafbrudt i to dage og her er hundekoldt. Sidder nu paa internetcafe i Doktor Miguel Silva med kolde taer og fingre der foeles som istapper. Jeg droemmer mig til en varm kop kaffe, men en saadag er desvaerre svaer at opstoeve her paa landet. Jeg vil dog goere et forsoeg og bevaege mig ud i regnen og dufte mig frem til en god, varm kop kaffe.