En weekend er gaaet, en ny staar for tur.

Her sidder jeg saa, paa tagterassen paa Hotel Moneda og taenker tilbage paa den tid, der er gaaet siden jeg sidst har skrevet mine tanker ned paa bloggen. Som saedvanligt er der haendt en del siden sidst og det vil vaere ganske umuligt for mig at beskrive alle de oplevelser og indtryk, jeg har moedt paa min vej.

Jeg er nu i Mexico City. Jeg tog hertil i fredags med to af de danske drenge for at hoere Kashmir. Taenk at de spillede her i Mexico City. Det var en virkelig god koncert og da foerste nummer gik i gang og en kaempe skare af mexicanske fans gik i gang med at skraale med paa Kashmirs sange, blev jeg saa umaadelig stolt over at vaere dansker. De spillede i et par timer og sluttede af med nogle af de gode gamle sange. Efter koncerten faldt vi i snak med en gruppe mexicanere og tog med dem paa baren Leonor. Det er en meget trendy og hip club, som man skal kende ejerne for at blive lukket ind paa. Det gjorde vi saa aabenbart. I hvert fald saa havde vi en skoer og sjov nat paa clubben med masser af snak, dans og alkoholiske drikke.

Om loerdagen besoegte vi Leon Trotskys hus i Coyoacan, meget traette og uoplagte,  men det var alligevel spaendende at gaa rundt i hans hus og maerke den stemning, der herskede. Om aftenen tog vi atter paa bar, denne gang viste det sig at vi var havnet til en maritim boessefest. Foerst var vi lidt skraemte over stedet, men efter en oel begyndte vi at danse med de dejlige boesser. Det var for en gang skyld dejligt ikke at vaere hende, der blev gloet paa. Til festen moedte vi de soedeste maend og tog med et par af dem hjem til morgenfest. Endte med at sove der og spise morgenmad med dem dagen derpaa. Efter en lur og et bad moedtes vi med drengene igen og besoegte sammen Palacio Nacional, hvor vi saa Diego Riveras kaempe vaegmalerier af Mexicos historie. Derefter var vi en tur i katedralen og efterfoelgende ude at spise med dem. Aftenen blev brugt i biografen, hvor vi saa Precious.

Mandag formiddag blev der koebt billetter til Cancún i paaskeferien og efter dette indkoeb forlod drengene mig. Jeg brugte resten af dagen paa at gaa rundt i denne dejlige by og shoppe lidt. Ellers er mine dage her blevet brugt paa at indsnuse den helt saerlige stemning, der hersker her i byen og vaere super kulturel. Har faaet besoegt en del kunstmuseer, men mangler stadig en masse at se, inden jeg atter kan drage mod Danmark.

Forud for dette besoeg i Mexico City, har jeg brugt mine hverdage i El Moral og Doktor Miguel Silva og mine weekender i Morelia. Mine dage bliver brugt paa at undervise i engelsk, lease, hoere musik, skrive dagbog, vaere sammen med min familie og vaske toej, det maa jeg nemlig selv goere nu. Det foeles virkelig rart at jeg ikke skal give mit beskidte toej til tjenestepigerne, men i stedet selv staar ved pilaen med sved paa overlaeben og ihaerdigt proever at faa mit toej rent.

Med hensyn til laesningen, saa laeser jeg meget for tiden. Jeg finder en ro ved at fordybe mig i andres universer, maaske er det lidt en flugt fra mit eget univers, hvem ved. Om ikke andet saa har jeg for tiden meget glaede ved at lease. Jeg er netop gaaet i gang med at lease Moby Dick, en bog, der vist kommer til at tage lidt tid at lease. Jeg synes indtil videre at den er en smule toer.

Da jeg kom hjem til El Moral i sidste weekend efter et besoeg i Morelia, blev jeg modtaget med kys haand af min familie, som var meget glade for at se mig igen. Faderen, Pedro, lyste op da han ser mig, og han begyndte straks at lave en kop kaffe til mig. Moderen, Consuela, kom foerst hjem senere, men hendes glaede over at gense mig, var ikke til at tage fejl af. Broderen, Pedro, kom loebende hen til mig og gav mig et kaempe knus. Soesteren, Yuritzi, var mere beskeden, hun smilte blot, og sagde hej og spurgte til om jeg havde haft det godt. Det var en skoen foelelse at blive modtaget saa vel af min mexicanske familie ogsaa selvom jeg kun havde vaeret vaek i en weekend.

Da jeg gaar uden for inden sengetid, overvaeldes jeg af det smukkeste syn. Jeg kigger op paa den kulsorte himmel, hvor tusindvis af stjerner lyser op. jeg har sjaeldent I mit liv set saa mange stjerner. Jeg bliver glad indeni, da jeg ser Cassiopeia og Orions baelte, jeg foeler mig pludselig ikke saa langt vaek fra Danmark, det er trods alt stadig de samme stjerner vi kan se paa himmelen, blot med nogle timers forskel. Jeg kommer til at taenke paa en sang fra min barndom , som handler om netop stjerner. Den begynder saadan her: “Saa tit om natten ser jeg op paa maelkevejens flor, af tusindvis af stjerner, der et band om jorden snor. Jeg taeller stjerner alle dem, der lyser klart og staerkt, indtil de langsomt daler ned I morgenroedens skaer.” Jeg husker at jeg var helt vild med denne sang, det maa jeg ogsaa have vaeret siden jeg stadig husker den i dag.

Med disse ord vil jeg slutte dette indlaeg og bevaege mig ned fra tagterassen og ud i den pulserende og livlige storby. Jeg har et stramt program i dag, vil baade besoege Diego Rivera museet, Museo de Arte Moderne samt Museo de Arte Contemporario. Gad vide om jeg kan naa alt det?

Emotionel Landscape

Det er efterhaanden ved at vaere lang tid siden, at jeg har taget mig tid til at skrive et indlaeg paa denne blog. Jeg vil derfor proeve at sammenfatte og beskrive alle de ting der er haendt mig paa det sidste. Det er ikke saa lidt, maa jeg sige.

Sidste fredag var jeg med Pepi, min mongol bror, i skole i byen Ario De Rosales. Jeg blev modtaget rigtig godt paa skolen, alle synes det varr spaendende at jeg havde fundet min vej til netop deres skole. Eleverne uddelede gerne knus og kindkys, og de snakkede meget med mig. Laererne synes det var spaendende at jeg gad at besoege dem, og de udtrykte deres glaede over min interesse i boernene. De var ligeledes meget interesserede i at hoere om mine erfaringer som laerer. Skolen er forholdsvis lille, der er to klasser med ca. 8 elever i hver. Pepi er alderspraesidenten, han er faktisk over ti aar aeldre end de andre elever. Der er desvaerre ikke andre tilbud til en ung mand med hans handicap i dette omraade af Mexico. Det goer mig lidt trist, for er i tvivl om hvor meget han laerer, men han er glad for at gaa i skole og fortaeller ivrigt hver dag, om hvad der er haendt i skolen.

Efter et besoeg paa Pepi´s skole drog jeg mod Morelia, hvor jeg havde en dejlig weekend i civilisationen langt fra det ellers saa velkendte landliv. Weekenden bliver brugt med de andre danskere.

Mandag var jeg paa udflugt med fjerde semester. Kl 11 om formiddagen koerte vi mod Los Negros, en flod eller et lille vandfald. Her hyggede vi med badning og faellesspisning. Det var en ganske hyggelig dag, og jeg fik snakket med mange af eleverne, og jeg foeler at jeg saa smaat begynder at komme ind paa livet af dem.

Pludselig kom dagen, som jeg havde glaedet mig til i mange dage. Det blev nemlig atter fredag og det betoed at naesen skulle vendes mod Mexico City. Dagene op til afgangen sneglede sig afsted, jeg havde svaert ved at tro paa, at det ville blive fredag. Men fredagen kom og jeg tog glad og forventningsfuld fra El Moral ved middagstid. Herfra tog jeg bussen til Patzcuaro, hvor jeg moedtes med Andrea, her fik jeg skrevet nogle mails og ordnet nogle smaating inden de to damer satte sig i bussen mod Mexico City.

Turen varer fem timer og den tilbringer vi i selskab med synkroniserede film, en koncertoptagelse af en meget kikset mexicansk sanger samt en meget gammel koncertoptagelse af Michael Jackson. Da vi endelig kommer til den gigantiske by, tager vi mod et hostel og moedes med de andre danskere.

Loerdag morgen vaagner jeg op i Mexico City, det er en helt vild foelelse. Her er bare ubeskriveligt stort, og helt igennem fantastisk. Vi tager paa shopping inden vi skal hjem og goere os laekre til aftenens fest, en foedselsdagsfest for min faetter Edgar. Det vil sige, han er jo ikke min faetter, men han er min mexicanske soesters faetter. Vi ender med at komme et par timer for sent i aegte mexi-stil, vi kan ikke goere os faerdige og taxi-manden kan ikke finde adressen. Foedselsdagsfesten er en aegte mexicansk fest med tacos og coronas. Her moeder jeg faetters venner og genser hans familie. De er alle glade for at jeg er kommet, og jeg faar virkelig en dejlig foelelse indeni af at vaere velkommen. Efter en masse oel og tacos i foraeldrenes have, tager vi mod centrum for at hoere nogle venner spille. Vi tager paa baren Atlantico, hvor to unge old school hip hoppere skal underholde os, og det goer de i bedste stil. Det er i det hele taget en helt eventyrlig og fantastisk aften, hvor jeg danser, hygger mig og snakker en masse spansk med diverse familiemedlemmer og venner til min faetter.

Dagen efter bliver brugt som de fleste toemmermaendsdage i Mexico, nemlig med en tur i biografen. Denne gang ser vi Desde Mi Cielo, paa engelsk hedder den The Lovely Bones. Det er en virkelig daarlig film, den kan ikke anbefales.

Om mandagen tager vi til koncert med Massive Attack, vi havde ikke naaet at koebe billetter, men formaar at koebe derude. Det er en stor koncert, og da nummeret Tear Drop spilles, sender jeg en kaerlig tanke hjem til Groovy Voices. Sangen er saa smuk at mine oejne fyldes med taarer.

Tirsdag skal vi atter hjem til vores smaa landsbyer, men foerst skal vi besoege Frida Kahlos hus. Det ligger i det charmerende omraade Coyoacan, som oser af kreativitet og liv. Fridas hus er blaat, og det er en ubeskrivelig foelelse at gaa rundt i hendes hus, se hendes billeder, hvor de hoerer hjemme, gaa rundt i hendes have, se hendes moebler, hendes koerestol og hendes malersted.

Tirdags eftermiddag drager vi mod landlivet, jeg holder dog et stop i Patzcuaro, inden jeg tager tilbage til El Moral om onsdagen. Her moeder jeg jeg viceskoleinspektoeren, som fortaeller at engelsklaereren Mariana er stoppet. Hun skal giftes, og kaereste bor i Morelia. Ja, saa er det jo klart for enhver at man ikke laengere kan arbejde!

Saa nu er jeg for alvor maestra Tere, som eleverne kalder mig. Jeg skal nemlig overtage al engelskundervisningen paa ubestemt tid. Eleverne er glade for at de fremover skal have mig, og det er jeg ogsaa. Eleverne taler ikke engelsk, saa denne engelskundervisning bliver rigtig god traening for mit spanske sprog, og det er faktisk fint. Derudover forvaltes undervisningen her paa en noget anden maade end jeg er vant til i Danmark, men jeg er saa smaat begyndt at indfoere lidt anderledes metoder at laere engelsk paa. Heldigvis tager eleverne godt i mod mine noget alternative og anderledes undervisningsforloeb.

Da jeg kommer tilbage til El Moral, er jeg lidt trist til mode. Jeg havde en fantastisk og magisk weekend i Mexico City, og tror lidt at landlivet slog mig haardere end forventet. Om aftenen gaar jeg hen til mit saerlige sted, her sidder jeg hver aften og ser solen gaa ned bag ved advokado markerne. Her er saa smukt og fredfyldt. Her er kun mig, tusindvis af advokadotraer, humlebiernes summen og fuglenes kvidren. Jeg finder en ubeskrivelig ro her, dette er mit Emotionel Landscape, som Bjork synger om i sangen Joga. Efter dette aften ritual har jeg det altid meget bedre og gaar syngende hjem mod mit hus.