Man ved, at man er i Mexico, naar….

Har netop sat mig ned ved en computer paa skolen i Doktor Miguel Silva med en flaske vand og en cup noodles for at nedskrive de begivenheder og indtryk, der har betydet meget for mig de seneste uger.
Den forgangne tid har budt paa mange gode og anderledes oplevelser i staten Michoacán i Mexico.
Jeg har besoegt byen Uruapan, en spaendende mexicansk by, som ikke er saa fin og poleret som saa mange andre, og den charme kunne jeg godt lide. I Uruapan blev national parken besoegt. Det er en ganske lille, men meget dejlig park med vandfald, smukke blomster, hyggelige stier og i det hele taget en lille oase i midten af en forholdsvis stor by.
Jeg tog tilbage til min landsby, El Moral, efter et par dage i Uruapan. Det gjorde jeg primaert for at tage med min familie til byfest i den naerliggende by Urapa.
Byfesten begyndte allerede soendag eftermiddag, saa efter jeg havde spist frokost med to herlige nonner, tog hele familien afsted mod Urapa. Til byfesten fejredes El Señor de Urapa, da El Señor betyder Herreren, kan de fleste nok godt regne ud at det var en forholdsvis religoes byfest, som jeg deltog i. Soendag eftermiddag deltog jeg i et stort optog med mor og bror, hvor vi gik sammen med hundredevis af andre gennem det smukke landskab bag en ladvogn. Paa laddet var Jesus paa korset omgivet af en masse smukke blomster. Foran bilen gik et 14 mands banda orkester og spillede utrolig hoejt, larmende og falsk banda musik. Det var ret sjovt at vaere med til, men da Jesus paa korset blev baaret ind i kirken og den to timers lange messe skulle til at begynde, trak jeg mig uden for, hvor jeg fandt et par af mine elever, som jeg i stedet kunne fordrive tiden med. Efter messen gik vi lidt rundt i byen og saa paa byfesten, inden vi var tilbage i El Moral ved 1 tiden om natten.
Dagen efter, om mandagen, blev jeg vaekket kl. 9 om morgenen, da en af boerneboernene skulle konfirmeres. Jeg naaede dog lige at faa et bad og noget morgenmad, inden vi atter drog afsted mod kirken i Urapa for at overvaere et barnebarn samt hundrede andre blive konfirmeret. Efter den fine ceremoni gik jeg rundt til byfesten med soester og bror, maa nok sige at jeg aldrig har oplevet saa mange glo paa mig foer. Her kommer jeg gaaende, en hoej, hvid og blond pige sammen med en lille, moerk mexicansk mongol bror samt en mexicansk soester, der har lagt make up og sat haar til den helt store guldmedalje. Den havde ikke faaet for lidt af hverken falske oejenvipper og make up og hun mindede mig vist mest af alt om en drag queen. Jeg tror dog ikke helt det var det look, hun oprindeligt havde gaaet efter.
Efter at have fordrevet lidt tid i byen tog vi til middag for at fejre konfirmanden. Jeg var lidt flov over ikke at have en gave med, men fandt hurtigt ud af at det ikke var noedvendigt. Konfirmationen var meget anderledes end den jeg kender fra Danmark. Festen blev holdt ved mormoderen i hendes lille hus i Urapa, og da jeg ankom blev jeg bedt om at saette mig i sofaen med nogle boern for at se fjernsyn. Efter lidt tid var maden klar og der stod ris, mole, kylling og tortilla paa bordet. Familien har kun et bord og 6 stole, saa jeg spiste med fem andre. Da middagen var blevet indtaget tog jeg atter ud for at udforske byfesten sammen med soester, bror, en veninde og nogle boern. Det blev til en tur i diverse forlystelser, en mango is samt endnu en tur i kirken. Meget kan man sige om den byfest, men jeg har da ikke forsoemt kirken!
Herefter tog vi tilbage til El Moral, hvor familien skulle skifte toej og laegge mere make up paa, saa de kunne vaere klar til aftenens fest. Jeg syntes at folk kiggede nok paa mig, saa tog blot lidt mere toej paa. Dette fik dog ikke ligefrem maendende til at holde deres blikke fra mig. Det var en stor oplevelse at vaere med til at opleve en mexicansk byfest. Paa sin vis er den ikke saa meget anderledes end for eksempel byfesten i Odder. Boder med tonsvis af ubrugelige ting, fulde maend, fyrvaerkeri, daarlig musik og gang i gaden. Den eneste forskel var nok bare at denne byfest havde et lidt andet udgangspunkt, nemlig at fejre Herreren fra Urapa.
Efter et par dages byfest tog jeg sammen med Andrea til Zitacuaro, for at besoege de danske drenge samt deres mexicanske familier og skoler. Det blev desvaerre kun til et besoeg i Jeppes landsby, men det var virkelig rart at opleve og se hvordan han bor, lever og arbejder. Opholdet ved Jeppe boed paa endnu en tur til byfest samt en tur med i skole.
Paa skolen moedte vi en masse soede og sjove elever og engelsklaereren, en noget speciel dame. Hun inviterede os paa middag i Zitacuaro, og det passede ganske godt ind, da vi netop skulle dertil for at vaere med til Concurso de Belleza, en skoenhedskonkurrence for den lokale gymnasieskole. Det var en virkelig anderledes oplevelse. 10 piger i alderen 15-20 aar, var stadset op i lange kjoler og med mere make up paa end hvad burde vaere tilladt. Her blev det mexicanske skoenhedsideal samt den amerikanske kultur hyldet til langt ud paa natten. Det endte med at blive en varm og svedig nat paa dansegulvet til en masse alternativ mexicansk musik.
Dagen var vi traette og tog en stille formiddag i Zitacuaro, inden vi tog videre til Morelia for at hygge og feste med vores mexicanske og tyske venner. Det blev til et par gode dage i Morelia, der dog endte loerdag nat med et slagsmaal mellem to af mine mexicanske venner. Dette slagsmaal resulterede i, at den ene blev skubbet ind i mig, og at jeg derfor vaeltede ned paa et bord fyldt med glas og fik smadret min oelflaske op i fortaenderne. Derfor braekkede et stykke af min ene fortand af og mine laar er nu dekoreret med de fineste blaa, groenne og lilla farver. Herefter var alle oppe at koere og de fleste tog hjem. Jeg blev dog lidt laengere sammen med et par stykker af de andre.
Jeg tog tilbage til El Moral mandag formiddag for at fejre mors dag for min mexicanske mor. Det er en tradition, som man gaar meget hoejt op i her. I anledningen af mors dag, var alle familiens boern samlet til fest i El Moral, og jeg havde ikke vaeret tilbage i mere end to minutter, foer jeg stod med en oel i haanden.
Dagen blev fejret ved at give mor gaver samt laese digte og kort op for hende. Det var en stemningsfuld og smuk dag, og jeg fik helt lyst til at ringe til min rigtige danske mor for at fejre hende, som jeg havde set min mexicanske mor blive fejret. Jeg har lovet min mexicanske mor, at jeg vil fejre min rigtige mor til naeste aar, saadan som hun bliver fejret hvert aar. Hun siger, at min mor virkelig maa fortjene det med en datter som mig. Alt i alt var mors dag en stor fest dag, og jeg festede og drak oel med soennerne til langt ud paa natten.
Dagen efter skulle jeg atter tilbage til skolen, det boed paa en eksamen for mit hold paa 2. Semester. En eksamen som ikke ligefrem minder om den danske form for eksamen. For det foerste var mange af opgaverne forkerte, for det andet fik eleverne hjaelp af baade hinanden, laereren og til sidst ogsaa af mig. Den loese struktur tog dog overhaand, da en elev fra 4. Semester haenger ind af vinduet og hjaelper en pige, mens laereren hjaelper andre elever og skriver sms beskeder. Naar laereren vender ryggen til eller er travlt beskaeftiget med sin mobiltelefon, bliver jeg straks bedt om at oversaette et ord, stave et ord eller saagar skrive hele saetninger for eleverne. Jeg var mildest talt rystet over denne form for eksamen.
I mine mellemtimer sad jeg ved en computer paa skolens kontor og skrev mails, jeg gik et oejeblik paa toilettet, og da jeg kom tilbage var min ipod vaek! Det slog mig virkelig ud. Synes det er ganske ubehageligt, at nogen paa skolen kan finde paa at tage mine ting. Skoleinspektoereren proevede at snakke med eleverne og kigge i deres tasker, men det gav desvaerre ikke pote. I stedet tog jeg ind til Ario De Rosales for at snakke med politiet. De var meget hjaelpsomme og har lavet en politianmeldelse af tyveriet. Haaber denne kan bruges saa min danske forsikring kan spaede i med lidt penge til en ny.
Efter denne begivenhedsrige dag moedte jeg min mor og bror i combien hjem fra Ario. Jeg fortalte dem om hvad der var haendt og min mongolbror begyndte straks at grade og sige at man ikke maa stjaele fra hans soester Tere. Det kan jeg da kun give ham ret i.
De sidste dage paa skolen har vaeret lidt specielle, kan godt maerke at eleverne er lidt flove og at de er meget kede af det paa mine vegne. Jeg vil nu proeve at faa det bedste ud af de sidste uger paa skolen
Det maa vist vaere de begivenheder der har fyldt mest i mit liv de seneste uger. Jeg har nu kun to uger tilbage ved min familie og paa min arbejdsplads og synes det er lidt svaert at forene mig med tanken om at skulle vaek herfra. Selvom jeg glaeder mig rigtig meget til at rejse rundt i Mexico i tre uger, saa glaeder jeg mig absolut ikke til at sige farvel til min familie. Men som man siger: Alting har en ende, en regnorm den har to…..