Jul paa Playa del Tunco

Vaagnede kl 8 ved at vaekkeuret ringede. Gik i seng kl. 9. i gaar aftes, da jeg var fuldstaendig flad ovenpaa vores afskedsfest i Suchitoto. Festen var meget vellykket,og jeg endte med at danse med Wilian og hans venner til den lyse morgen. Det blev en noget vemodig afsked med min spansklaerer. Han er en meget foelsom mand og han graed og graed, og jeg fik det helt daarligt af at se ham grade saadan. Det maa vaere rigtig haardt at foelge de danske voluntoerere i en maaned og saa bare sige farvel til dem. Jeg har lovet ham at vi skal skrive mails over facebook baade for at holde kontakten, men ogsaa for at jeg kan blive ved med at udvikle mit spanske.

Onsdag blev brugt paa at goere Platformen rent og paa at sige farvel til den. Havde hele morgenen Jeff Buckleys sang This Is Our Last Goodbye paa hjernen. Det var baade lidt vemodigt at forlade Suchitoto, men var ogsaa meget forventningsfuld ved at skulle videre paa nye eventyr.

Vi koerte med Mario ind til San Salvador og fandt hurtigt en bus herud. Det var en fed koeretur herud i en propfyldt bus med latinorytmer i hoejtalerne. Hver gang bussen stoppede, stod der mindst fem saelgere paa, som mente at de solgte lige praecis det vi oenskede os…

Vi blev sat af ved landevejen og efter kort tids soegen fandt vi vores hostel. Vores hostel, El Tunco Lodge lever op til alle mine fordomme om hvordan et surfersted skal se ud. Her er fyldt med langhaarede afdankede surfere, som kun kan tale om en fed boelge og branderter. Efter at vi havde fundet os til rette, satte vi kursen mod Stillehavet og en dukkert. Kunne maerke at det var lidt svaert at vaere her og opleve  kontrasterne mellem dette sted og resten af El Salvador, men har besluttet mig for at nyde det hele i fulde drag.

Det er juleaften i dag, og det betyder ogsaa, at det er min faetter Olivers foedselsdag. Jeg sidder paa en netcafe paa stranden, har lige bestilt en kop kaffe og en kanelbagel. Jeg skal skype med familien om lidt og jeg glaeder mig som et lille barn til at se deres ansigter og hoere deres stemmer.

Ellers skal min juleaften bruges paa at ligge paa stranden og i poolen, spise en laekker frokost, drikke nogle drinks og saa skal der laves risengroed i aften og vi skal spille om mandelgaven, en marcipangris.

Hverdag og refleksioner fra Suchitoto, El Salvador

Endnu en uge er gaaet, og jeg synes den er floejet afsted. Der sker saa meget her, at det kan vaere svaert at rumme det hele og ganske umuligt at saette ord paa alle de indtryk og oplevelser, jeg bliver bombarderet med.

Det har vaeret en ganske begivenhedsrig uge paa den mentale og mere refleksionsmaessige front. Foruden den daglige undervisning i spansk og undervisningen paa Platformen, har vi besoegt byen Perulapía igen. Byen blev haardt ramt af den tropiske storm Ida, og vi har tidligere besoegt den. Under dette besoeg afholdte Pi en kort workshop om organisering for en gruppe unge mennesker fra byen. Det var enormt staerkt at moede de unge og opleve deres kampgejst. Samtidig var det ogsaa rigtig haardt at moede den fortvivlelse de unge sad inde med.

Weekenden blev brugt paa afslapning, og vi havde ikke de store planer. Det betoed at jeg har faaet slappet rigtig godt af og hygget mig med et besoeg i poolen, paa bar for at hoere blues musik og en tur til soen taet ved vores hus. Vi sejlede ud paa soen for at opleve isla de pajaros, fugleoen. Mange vil nok undre sig over, hvad i alverden jeg lavede der, og det goer jeg nok ogsaa stadig selv. Vi sad i baaden og fuglene kom ikke ind, saa jeg forholdt mig ganske roligt.

Jeg er i oevrigt ogsaa ved at vaenne mig lidt til alle dyrene her og er begyndt at konstatere at de er tilstede. Det vil sige de fleste gange… Da vi fornylig havde besoeg af en flagermus paa Platformen, kunne jeg ikke forholde mig i ro.

Derudover boed weekenden ogsaa paa mit foerste besoeg paa det lokale hospital. Det var en noget anderledes oplevelse, og jeg kom rystet derfra.  Paa hospitalet sad jeg side om side med alkoholikere der bloedte fra hovedet og havde lemlaestede legemsdele. Ud over det fyldte de graedende og bange boern meget og det skar i hjertet at foele sig saa hjaelpeloes.                              Isaer en lille pige gjorde stort indtryk paa mig, det er som om at hendes blik har braendt sig fast i mit hoved. Jeg tog paa hospitalet fordi jeg loerdag formiddag i poolen opdagede et besynderligt maerke paa min hoejre side. Foerst blev jeg urolig for om maerket var et modersmaerke, der havde taget en uheldig udvikling, men blev senere mere sikker paa, at det var et bid fra et dyr. Derfor tog jeg paa hospitalet med Luis’ aeldste datter Cyntia.

Paa hospitalet blev jeg maalt og vejet og fik taget blodtryk, inden jeg kom ind til laegen, der mente, at det var et stik fra et dyr. Det var dog lidt svaert at forstaa laegen, da mit spanske ordforraad inden for feltet medicinske fagudtryk er temmelig begraenset. Men jeg fik en pose med piller og to slags cremer, som jeg skal smoere biddet med. Biddet er stadig synligt, men synes det er i bedring.

Jeg har i dag haft min sidste spanskundervisning, og det er en lidt maerkelig foelelse. Baade fordi det er blevet en del af den daglige rutine, men ogsaa fordi jeg har haft det virkelig sjovt med min laerer Wilian.

I morgen skal vi holde en afskedsfest for de mennesker i byen, som vi har laert at kende gennem den sidste maaned. Tror det bliver en rigtig hyggelige og maaske ogsaa en lidt vild fest. Vi bliver omkring 22 i alt og vi skal lave mad til dem alle. Vi har inviteret vores spansklaerere samt de undervisere og bekendtskaber vi har faaet fra byen. Heriblandt er vores danselaerer, og jeg haaber meget paa, at han kommer og saetter gang i festen med hans vilde tring og hans hofteparti, der helt sikkert lever sit eget liv.

Som noget ganske nyt har jeg besluttet at forlade Suchitoto allerede d. 23. december for at fejre julen ved surferstedet El Tunco naer La Libertad. Her tager fire af os hen onsdag formiddag. Vi pynter vores vaerelse paa hostlet med medbragt julepynt og laver en ordentlig omgang risengroed og spiller kort om mandelgaven, som mor og Allan har sendt mig.

Efter julen regner jeg med at fortsaette op igennem Latinamerika og opleve noget af Guatemala, inden kursen rettes mod Mexico og fem maaneder som voluntoer paa en lokal skole.

Hvis jeg ikke naar at skrive paa bloggen inden julen, vil jeg oenske alle en helt fantastisk og uforglemmelig jul.

Fest, fyrvaerkeri og nye oplevelser fra Suchitoto

Paa trods af at jeg havde de bedste intentioner om at skrive noget oftere paa min blog, er der nu gaaet en uge, siden jeg sidst har skrevet. Det er der vist ikke noget at sige til, det har nemlig vaeret en meget begivenhedsrig uge.

Dagene gaar med spanskundervisning, undervisning paa Platformen,  danseundervisning, ekskursioner i naermiljoet og besoeg paa den revolutionaere bar naer vores hus.

I oejeblikket er vi i gang med at designe et projekt, for at hjaelpe de mennesker, som er blevet ramt af de oedelaeggelser som orkanen Ida ramte i byen Perulapia. Vi skal blandt andet afholde en workshop om organisering og i den forbindelse skal jeg skrive en artikel. Artiklen bliver forhaabentlig bragt i Mellemfolkeligt Samvirkes medlemsblad og paa deres hjemmeside. Det er enormt spaendende, og det foeles som en god ting at goere, omend det ikke vil bringe de oedelagte huse tilbage.

Denne uge har staaet i festens tegn i vores by, Suchitoto. De fejrer Santa Lucia, og der har derfor vaeret fest og larm og sygt meget fyrvaerkeri hver dag og hver nat…

I onsdags inviterede vi vores spansklaerer, Wilian, til at spise aftensmad med os, og tage med os til danseundervisning. Det var fantastisk sjovt og efter en times dans og ufattelig meget sved, gik vi paa vores  stambar og fik et par oel. Senere paa aftenen gik vi ned til det kvarter, hvor festen denne aften var. Festen foregik paa en basketballbane i en skolegaard, hvor et kaempe mobildiskotek var stillet op og ca. 20 mennesker dansede, mens omkring 80 kiggede paa.Vi skulle ud og proeve de laerte dansetrin og dansede side om side med alle disse gode dansere. Det var rigtig sjovt, men kunne ikke lade vaere med at foele mig en anelse kluntet og meget hoej.

Torsdag gik turen til landsbyen Zachamill ll, her boede vi ved lokale familier til loerdag. Jeg boede sammen med vores lokale laerer, Mario, ved en virkelig soed og gaestfri familie, som bestod af morfar, mor Maria og hendes fem boern og et barnebarn. Den foerste aften fortalte de meget om familiens baggrund. Under borgerkrigen flygtede de til Honduras, hvor de boede indtil krigens slutning. Familien boede i et hyggeligt hus side om side med hunde, katte, koer og hoens. Toillettet var en cement toende i et blikskur i haven, og jeg behoever vist ikke at fortaelle, at der ikke lugtede af roser og violer. Familien dyrker primaert majs, saa vi faar tortillas til alle maaltider, foruden de blendede boenner, som ogsaa er fast inventar til alle dagens maaltider.

Vi skulle leve som dem og foelge deres dagligdag og hjaelpe dem med deres arbejde. Derfor blev jeg vaekket kl. 6.30 fredag morgen, hvor jeg skulle vaere med til at malke familiens ko og efterfoelgende foelge de tre koer paa marken. Familien havde advaret mig om at en af koerne ikke kunne lide kvinder, og at den hoejst sandsynligt ville loebe efter mig. Men intet skete, det var vist meget heldigt.

Efter morgenarbejde fik vi morgenmad, det var omtrent det samme som vi fik til aftensmad den foregaaende aften, nemlig blendede boenner, tortilla, aeg, stegte banener og meget soed kaffe.

Efter morgenmaden fulgte en af pigerne mig hen til badet. Familierne i landsbyen har ikke selv bad, saa det foregik omkring fem minutter fra huset. Badeseancen foregik ved et stort kar, hvor man skulle staa til aabent skue og haelde vand over sig selv. Det var lidt graenseoverskridende at goere det, men det var en god fornemmelse at goere det og leve som de goer.

De to aeldste drenge i familien, var i gang med at udbygge huse og bygge  et badevaerelse. Jeg hjalp dem med at bygge en af murene, og legede derfor handymand med de to om formiddagen, og hjalp efterfoeldgende husets kvinder med at lave tortillas, som jeg i oevrigt fik at vide var naesten perfekte….

Om eftermiddagen besoegte vi den lokale skole og gik en tur i omraadet. Herefter var vi svedige, saa det var tid til dagens andet bad, denne gang sad mange af byens unge maend og kiggede paa!

Loerdag morgen forlod vi landsbyen for at returnere til Suchitoto og opleve aarets fest og afslutningen paa en uge med festligheder og fyrvaerkeri. Vi festede og festede og natten blev lang.

Sidder nu paa en netcafe og har en anelse ondt af mig selv. Har lidt toemmermaend og uden for er der bare saa varmt. Efter mine skriblerier vil jeg aflaegge et besoeg hos en lille tienda, butik, og koebe en is og en cola, saa jeg kan komme paa hoejkant igen.

Nyt fra El Salvador

Saa fik jeg endelig tid og overskud til at skrive paa min blog. Der er sket saa meget den sidste uge, saa jeg vil begynde fra en ende af.

Det er meget overvaeldende at vaere her, og jeg tror ikke, jeg har forstaaet at jeg er her og skal vaere afsted det naeste halve aar.

Jeg forlod Danmark fredag d. 27. november med taarer i oejnene og gigantiske sommerfugle i maven. Jeg var meget nervoes for at flyve alene, saa jeg havde indtaget en god portion beroligende for at daempe nerverne. Jeg floej fra DK kl. 06.45 og landede i Amsterdam kl. 8.15. Her tilbragte jeg tiden frem til kl 11 med at gaa rundt i lufthavnen og ligne en anden Out back Jack ifoert solide sko, haettetroeje, loese bukser og en god rygsaek. Det har helt sikkert vaeret et koent syn.

Jeg floej mod Panama kl 11 og tilbraget 12 timer i flyet. Her fordrev jeg tiden med at se mange film og serier, spise mad og proeve at forstaa at jeg var paa vej til en ny og ukendt verden.

Fra Panama floej jeg til San Salvador, hvor jeg blev hentet og koert til byen Suchitoto, hvor jeg bor. Resten af gruppen kom foerst loerdag, saa min foerste nat tilbragte jeg ved Mads og Sanne. Mads er vores laerer paa platformen, han bor i byen med sin kaereste Sanne.

Loerdag eftermiddag hentede vi de andre  fem i lufthavnen, og det var dejligt at se de andre.

Resten af loerdagen blev brugt til at finde os til rette paa platformen og blive introduceret til stedet og de personer, der er omkring os. Her moedte vi Vilma, vores madmor, Mario, vores tolk og kulturlaerer og Luis, som er den lokale organisator.

Soendag moedte vi vores spansklaerere for foerste gang, og det var et meget positivt foerstehaandsindtryk. Jeg bliver undervist sammen med Peter af en lokal 25 aarig fyr ved navn Wilian. Han er super dygtig, meget hjaelpsom og virkelig sjov.

Vi spiste frokost ved Luis, den lokale facilitator og organisator, efter frokosten gik vi ned til hans marker, hvor han dyrker avokado, mango, majs og meget andet. Om aftenen spiste vi ved Mads og Sanne.

Ellers er dagene gaaet med spanskundervisning, undervisning paa platformen om den salvadorianske og mellemamerikanske historie. Vi har vaeret ude at gaa i et omraade naer ved Suchitoto, som guerillakrigerne brugte under borgerkrigen Vi blev vist rundt af en gammel guerillakriger, som havde nogle meget spaendende historier at fortaelle.

I fredags tog vi til landets hovedstad, San Salvador. Det var en meget kontrastfyldt dag. Vi besoegte baade rige og fattige kvarterer, oplevede byens gamle kvarter og talte med et hoejtstaaende medlem af banden MS 13 i et omraade af byen, som er meget farligt, og som blive overvaaget af banden. Vi snakkede med ham om banden, om hvorfor han kom ind i banden og hvordan man kan komme ud igen. Det var en meget skraemmende og paa samme tid interessant oplevelse. Det var vildt at sidde og snakke med en mand, som har slaaet mange ihjel, og som har levet af at smugle stoffer og saa samtidig synes at han er et flinkt og sympatisk menneske.

Fredag aften var vi paa en fed salsa club i San Salvador, hvor vi noed de billige og kolde oel til tonerne af salsa.

Loerdag koerte vi fra San Salvador tidligt om morgenen med retningen sat mod vulkaner. Vi besteg vulkanen Santa Anna, det var en meget, meget haard tur, men det var en helt fantastisk og uvurderlig oplevelse. Det tog ca. 2 timer at naa op paa toppen af vulkanen,  og da vi kom tilage til vores bil, var vi baade hoeje over at have gjort det og mega traette.

Vi koerte tilbage til Suchitoto og slappede lidt af inden vi tog til jazzfestival i vores by. Arrangementet fandt sted i en park i byen taet paa vores hus. Der var en dejlig stemning og rigtig god jazzmusik som fortryllede min oeregang. Jeg praesterede at bruge omkring 20 kr. paa aftensmad og oel. Det giver vist et godt billede af, at alt er meget billigt her.

Nu sidder jeg paa en cyber cafe , kl. er 14.30 og her er mega varmt udenfor, jeg vil skyde paa omkring 30 grader. Jeg har sovet laenge, faaet vasket mit toej og vaeret paa markedet efter frokost. Jeg er sulten, saa jeg vil snart spise. Jeg har koebt broed, avokado og laekre roede tomater. Det skal nok goere godt.

Cyberafeen ligger omkring 5 minutter fra vores hus og turen herned er saa smuk. De gamle gader er belagt med brosten, husene har vidunderlige, klare farver og paa hvert et hjoerne sidder der lokale og smiler og siger goddag til os.  

Jeg vil proeve at faa lagt lidt billeder herind snarest.

Masser af kaerlighed, knus og kys fra mig