Erobringen af Mexico

Efter en skoen og festlig tid i Guatemala, blev det tid til at rejse nordpaa til Mexico, mit hjem de kommende fem maaneder. Det er maerkeligt at taenke paa, at det er her jeg skal opholde mig, bo og arbejde det naeste lange stykke tid. Det er en vidunderlig tanke, for jeg har slet ikke lyst til at forlade landet, der allerede har gjort stort indtryk paa mig. Det er svaert at forklare, hvad det er, jeg godt kan lide. Har bare en god fornemmelse for landet og folkene her.

Erobringen af Mexico begyndte i Palenque,  en hyggelig og farverig by. Her boede vi paa et hostel ude i junglen. Mulighederne og potentialer der var meget store, men desvaerre regnede det umaadelig meget, saa det blev til et kort visit i Palenque. Dagen efter vores ankomst bestilte vi en kombineret turisttur og rejse til San Christobal. Turistturen indeholdt et besoeg ved de gamle ruiner i Palenque, et stop ved vandfaldet Misol Ha og ved Agua Azul.

Ruinerne i Palenque var virkelig flotte og meget  velbevarede. De ligger i junglen,  og turen rundt mellem de forskellige ruiner var paa smaa stier i et helt utroligt landskab. Det var en meget stor oplevelse at se ruinerne, dog var vejret ikke med os den dag, saa efter vi havde set ruinerne proevede vi desperat at blive toerre, inden vores hektiske buschauffoer skulle transportere os videre til naeste stop paa ruten.

Efter ruinerne koerte vi mod vandfaldet Misol Ha, det var virkelig imponerende at se dette store og voldsomme vandfald. Man kan i sandhed sige at dagen stod i vandets tegn, baade paa grund af det stadige regnvejr, men ogsaa fordi efter vandfaldet gik turen til Agua Azul, det blaa vand. Vi havde dog lidt svaert ved at finde det blaa vand, der mest af alt havde en roedbrunlig farve. Men paa trods af dette var det stadig en stor oplevelse at se dette kaempemaessige omraade med smaa og store vandfald.

Efter vores turistbesoeg fortsatte vi mod San Christobal. Det var en noget anderledes tur hertil. Efter en halv times tid i vores minivan, blev vi sat af paa landevejen, hvor vi skulle vente paa vores store bus mod San Christobal. Den ankom ca. en time efter og vi indtog bussen traette, halvvaade og frysende. I bussen viste de filmen Apocalypto, og den blev nydt paa trods af en braendende foelelse i roeven efter at have siddet ned i alt for mange timer paa alt for daarlige bussaeder.

Sent paa aftenen ankom vi til vores maal, San Christobal. Her fandt vi den herligste taxa mand, der koerte os til et yoga hostel, som vi bor paa her i byen.

San Christobal er en virkelig hyggelig by med masser af god stemning, rare mennesker og flotte, kuloerte huse. Her er en god varme om dagen, men om aftenen og natten falder temperaturen gevaldigt og det bliver meget koldt. Jeg har slet ikke varmt nok toej med til dette og har vaeret ude at investere i en dejlig lun cardigan, haaber den kan hjaelpe mig med at finde varmen. Faktisk sover jeg med min sovepose og to tykke taepper over det. Ved godt at jeg er en frosenpind, men her er i sandhed koeligt om natten.

Vi har i dag koebt busbilletter herfra til Puerto Escondido. Der tager vi til i morgen aften, det er en bustur paa omkring 13 timer, saa det bliver vist lidt haardt for de gamle bagdele.

Ellers har dagen i dag budt paa en stor optur, jeg har faaet sendt postkort hjem. Det har taget mig omkring 10 dage at opspore frimaerker samt et posthus, men nu skulle der vaere et par soede hilsner paa vej til Danmark.

Oplevelser i Guatemala

De sidste dage i Antigua boed paa store oplevelser. Jeg besteg vulkanen Pacaya og stod naer flydende lava. Vi tog paa en eftermiddagstur, hvilket betoed at vi saa solen gaa ned oppe fra vulkanen, mens lavaen floed ved vores foedder. Det var paent haardt at gaa op af vulkanen, men det var alle anstrengelserne vaerd, da vi naaede maalet og toppen af vulkanen.

Vi naaede at besoege det kaempe marked i Chichi, og jeg fik koebt nogle rigtig flotte og laekre toerklaeder. Efter nogle timer paa markedet, havde jeg faaet nok. Der var saa mange gadesaelgere, baade boern og voksne, der tilboed alverdens ubrugelige genstande. Det stak i mit hjerte, at jeg var noedt til at sige haardt nej til de smaa boern, og at jeg blev irriteret over deres ihaerdige forsoeg paa at saelge mig deres ting.

Efter nogle fantastiske dage i Antigua, blev det tid til at forlade denne fantastiske by og proeve kraefter med andre steder i Guatemala.

Jeg forlod Antigua d. 1. januar sent om aftenen med kursen sat mod Flores i det nordlige Guatemala. Vi boede paa den hyggelige oe i et par dage paa et rigtig hyggeligt hostel med god stemning og rare mennesker. Fra Flores tog vi paa en dagstur til Tikal, og det var ganske imponerende at opleve denne gamle maya ruinby og gaa rundt mellem de gamle templer og forestille sig, hvordan folk har levet her og hvordan deres samfund var bygget op.

Efter nogle dage i Flores, gik turen atter videre. Denne gang mod Palenque i Mexico. Det var en noget haard tur, der baade inkluderede mange timer paa et haardt saede i en minivan og en regnfyldt sejltur over en flod for at krydse graense mellem Guatemala og Mexico. Men vi naaede vores maal, dog med oemme bagdele, og ankom til Palenque i mandags. Her fandt vi et hostel i omraadet El Panchaan ude i junglen.

Goodbye El Salvador, hello Guatemala

I soendags tog jeg en taarevaedet afsked med El Salvador og rejste mod Guatemala i en shuttlebus med Andrea ved min side. Jeg er virkelig blevet glad for landet og for menneskene der, saa jeg syntes det var meget haardt at skulle forlade det. Men mon ikke jeg faar mulighed for at komme tilbage til El Salvador en gang i fremtiden.

Vi blev boende i El Tunco til d. 26. december, hvor Andrea og jeg flyttede til en anden strand, Playa San Diego. Her boede vi paa det hyggelige hostel El Roble, et familieejet hostel med en helt fantastisk stemning. Denne strand var ikke saa turistet og velbesoegt som El Tunco, saa vi havde faktisk stranden og Stillehavet for os selv. Paa El Roble var ejernes familie samlet paa grund af julen, og vi blev en del af deres familie, hvilket indebar at vi spillede Risk til kl 2 om natten med familiens maend. Jeg vandt, dog med hjaelp fra Kevin.

Jeg har nu vaeret i Guatemala i fire dage. Bor i den fantastiske og farverige by Antigua. Jeg foeler mig hjemme og godt tilpas her. Vi bor paa hostlet Jungle Party, det er dog ikke saa vildt et sted, som navnet indikerer. Byen er utrolig smuk og hvor end oejet ser er der smukke bygninger og charmerende steder. I gaar besoegte jeg byens marked og fandt ved et tilfaelde en gammel ruinkirke. Kirken blev oedelagt ved et stort jordskaelv i 1700-tallet og staar stadig, men med tydelige tegn paa naturens kraefter. Der var en helt fantastisk stemning ved ruinerne, en helt saerlig ro herskede her. Herefter gik vi lidt rundt i byen og faldt over en smuk katedral, som vi besoegte.

I gaar blev vores gruppe genforenet ved et tilfaelde. Andrea og jeg moedte Mads og Sanne og deres familie paa en cafe.  Om eftermiddagen kommer Anna og Anna pludselig loebende ind paa vores hostel. Det var en maerkelig og skoer foelelse at vaere samlet igen. Det var helt fantastisk at moede de andre igen og hoere om deres oplevelser. Vi gik paa bar sammen hele flokken.

I dag skal jeg bestige vulkanen Pacaya, tror det bliver en vild oplevelse. Paa toppen af vulkanen  er der flydende lava, og det bliver stort at opleve. I morgen skal jeg paa markedet i byen Chichicastenango. Det skulle vaere et kaempe stort marked med alt hvad hjertet skulle begaere.

Ellers saa er Antigua en fest by, og vi benytter os af byens natteliv i stor stil. Der er nogle rigtig hyggelige barer og steder, hvor man kan feste og moede mennesker.

I morgen er det nytaarsaften, og det er en maerkelig foelelse at skulle fejre nytaaret langt fra venner og familie. Derfor sender jeg de soedeste og kaerligste tanker til alle dem i Danmark og rundt omkring i verden, som jeg vil savne paa aarets sidste dag.

Jul paa Playa del Tunco

Vaagnede kl 8 ved at vaekkeuret ringede. Gik i seng kl. 9. i gaar aftes, da jeg var fuldstaendig flad ovenpaa vores afskedsfest i Suchitoto. Festen var meget vellykket,og jeg endte med at danse med Wilian og hans venner til den lyse morgen. Det blev en noget vemodig afsked med min spansklaerer. Han er en meget foelsom mand og han graed og graed, og jeg fik det helt daarligt af at se ham grade saadan. Det maa vaere rigtig haardt at foelge de danske voluntoerere i en maaned og saa bare sige farvel til dem. Jeg har lovet ham at vi skal skrive mails over facebook baade for at holde kontakten, men ogsaa for at jeg kan blive ved med at udvikle mit spanske.

Onsdag blev brugt paa at goere Platformen rent og paa at sige farvel til den. Havde hele morgenen Jeff Buckleys sang This Is Our Last Goodbye paa hjernen. Det var baade lidt vemodigt at forlade Suchitoto, men var ogsaa meget forventningsfuld ved at skulle videre paa nye eventyr.

Vi koerte med Mario ind til San Salvador og fandt hurtigt en bus herud. Det var en fed koeretur herud i en propfyldt bus med latinorytmer i hoejtalerne. Hver gang bussen stoppede, stod der mindst fem saelgere paa, som mente at de solgte lige praecis det vi oenskede os…

Vi blev sat af ved landevejen og efter kort tids soegen fandt vi vores hostel. Vores hostel, El Tunco Lodge lever op til alle mine fordomme om hvordan et surfersted skal se ud. Her er fyldt med langhaarede afdankede surfere, som kun kan tale om en fed boelge og branderter. Efter at vi havde fundet os til rette, satte vi kursen mod Stillehavet og en dukkert. Kunne maerke at det var lidt svaert at vaere her og opleve  kontrasterne mellem dette sted og resten af El Salvador, men har besluttet mig for at nyde det hele i fulde drag.

Det er juleaften i dag, og det betyder ogsaa, at det er min faetter Olivers foedselsdag. Jeg sidder paa en netcafe paa stranden, har lige bestilt en kop kaffe og en kanelbagel. Jeg skal skype med familien om lidt og jeg glaeder mig som et lille barn til at se deres ansigter og hoere deres stemmer.

Ellers skal min juleaften bruges paa at ligge paa stranden og i poolen, spise en laekker frokost, drikke nogle drinks og saa skal der laves risengroed i aften og vi skal spille om mandelgaven, en marcipangris.

Hverdag og refleksioner fra Suchitoto, El Salvador

Endnu en uge er gaaet, og jeg synes den er floejet afsted. Der sker saa meget her, at det kan vaere svaert at rumme det hele og ganske umuligt at saette ord paa alle de indtryk og oplevelser, jeg bliver bombarderet med.

Det har vaeret en ganske begivenhedsrig uge paa den mentale og mere refleksionsmaessige front. Foruden den daglige undervisning i spansk og undervisningen paa Platformen, har vi besoegt byen Perulapía igen. Byen blev haardt ramt af den tropiske storm Ida, og vi har tidligere besoegt den. Under dette besoeg afholdte Pi en kort workshop om organisering for en gruppe unge mennesker fra byen. Det var enormt staerkt at moede de unge og opleve deres kampgejst. Samtidig var det ogsaa rigtig haardt at moede den fortvivlelse de unge sad inde med.

Weekenden blev brugt paa afslapning, og vi havde ikke de store planer. Det betoed at jeg har faaet slappet rigtig godt af og hygget mig med et besoeg i poolen, paa bar for at hoere blues musik og en tur til soen taet ved vores hus. Vi sejlede ud paa soen for at opleve isla de pajaros, fugleoen. Mange vil nok undre sig over, hvad i alverden jeg lavede der, og det goer jeg nok ogsaa stadig selv. Vi sad i baaden og fuglene kom ikke ind, saa jeg forholdt mig ganske roligt.

Jeg er i oevrigt ogsaa ved at vaenne mig lidt til alle dyrene her og er begyndt at konstatere at de er tilstede. Det vil sige de fleste gange… Da vi fornylig havde besoeg af en flagermus paa Platformen, kunne jeg ikke forholde mig i ro.

Derudover boed weekenden ogsaa paa mit foerste besoeg paa det lokale hospital. Det var en noget anderledes oplevelse, og jeg kom rystet derfra.  Paa hospitalet sad jeg side om side med alkoholikere der bloedte fra hovedet og havde lemlaestede legemsdele. Ud over det fyldte de graedende og bange boern meget og det skar i hjertet at foele sig saa hjaelpeloes.                              Isaer en lille pige gjorde stort indtryk paa mig, det er som om at hendes blik har braendt sig fast i mit hoved. Jeg tog paa hospitalet fordi jeg loerdag formiddag i poolen opdagede et besynderligt maerke paa min hoejre side. Foerst blev jeg urolig for om maerket var et modersmaerke, der havde taget en uheldig udvikling, men blev senere mere sikker paa, at det var et bid fra et dyr. Derfor tog jeg paa hospitalet med Luis’ aeldste datter Cyntia.

Paa hospitalet blev jeg maalt og vejet og fik taget blodtryk, inden jeg kom ind til laegen, der mente, at det var et stik fra et dyr. Det var dog lidt svaert at forstaa laegen, da mit spanske ordforraad inden for feltet medicinske fagudtryk er temmelig begraenset. Men jeg fik en pose med piller og to slags cremer, som jeg skal smoere biddet med. Biddet er stadig synligt, men synes det er i bedring.

Jeg har i dag haft min sidste spanskundervisning, og det er en lidt maerkelig foelelse. Baade fordi det er blevet en del af den daglige rutine, men ogsaa fordi jeg har haft det virkelig sjovt med min laerer Wilian.

I morgen skal vi holde en afskedsfest for de mennesker i byen, som vi har laert at kende gennem den sidste maaned. Tror det bliver en rigtig hyggelige og maaske ogsaa en lidt vild fest. Vi bliver omkring 22 i alt og vi skal lave mad til dem alle. Vi har inviteret vores spansklaerere samt de undervisere og bekendtskaber vi har faaet fra byen. Heriblandt er vores danselaerer, og jeg haaber meget paa, at han kommer og saetter gang i festen med hans vilde tring og hans hofteparti, der helt sikkert lever sit eget liv.

Som noget ganske nyt har jeg besluttet at forlade Suchitoto allerede d. 23. december for at fejre julen ved surferstedet El Tunco naer La Libertad. Her tager fire af os hen onsdag formiddag. Vi pynter vores vaerelse paa hostlet med medbragt julepynt og laver en ordentlig omgang risengroed og spiller kort om mandelgaven, som mor og Allan har sendt mig.

Efter julen regner jeg med at fortsaette op igennem Latinamerika og opleve noget af Guatemala, inden kursen rettes mod Mexico og fem maaneder som voluntoer paa en lokal skole.

Hvis jeg ikke naar at skrive paa bloggen inden julen, vil jeg oenske alle en helt fantastisk og uforglemmelig jul.

Fest, fyrvaerkeri og nye oplevelser fra Suchitoto

Paa trods af at jeg havde de bedste intentioner om at skrive noget oftere paa min blog, er der nu gaaet en uge, siden jeg sidst har skrevet. Det er der vist ikke noget at sige til, det har nemlig vaeret en meget begivenhedsrig uge.

Dagene gaar med spanskundervisning, undervisning paa Platformen,  danseundervisning, ekskursioner i naermiljoet og besoeg paa den revolutionaere bar naer vores hus.

I oejeblikket er vi i gang med at designe et projekt, for at hjaelpe de mennesker, som er blevet ramt af de oedelaeggelser som orkanen Ida ramte i byen Perulapia. Vi skal blandt andet afholde en workshop om organisering og i den forbindelse skal jeg skrive en artikel. Artiklen bliver forhaabentlig bragt i Mellemfolkeligt Samvirkes medlemsblad og paa deres hjemmeside. Det er enormt spaendende, og det foeles som en god ting at goere, omend det ikke vil bringe de oedelagte huse tilbage.

Denne uge har staaet i festens tegn i vores by, Suchitoto. De fejrer Santa Lucia, og der har derfor vaeret fest og larm og sygt meget fyrvaerkeri hver dag og hver nat…

I onsdags inviterede vi vores spansklaerer, Wilian, til at spise aftensmad med os, og tage med os til danseundervisning. Det var fantastisk sjovt og efter en times dans og ufattelig meget sved, gik vi paa vores  stambar og fik et par oel. Senere paa aftenen gik vi ned til det kvarter, hvor festen denne aften var. Festen foregik paa en basketballbane i en skolegaard, hvor et kaempe mobildiskotek var stillet op og ca. 20 mennesker dansede, mens omkring 80 kiggede paa.Vi skulle ud og proeve de laerte dansetrin og dansede side om side med alle disse gode dansere. Det var rigtig sjovt, men kunne ikke lade vaere med at foele mig en anelse kluntet og meget hoej.

Torsdag gik turen til landsbyen Zachamill ll, her boede vi ved lokale familier til loerdag. Jeg boede sammen med vores lokale laerer, Mario, ved en virkelig soed og gaestfri familie, som bestod af morfar, mor Maria og hendes fem boern og et barnebarn. Den foerste aften fortalte de meget om familiens baggrund. Under borgerkrigen flygtede de til Honduras, hvor de boede indtil krigens slutning. Familien boede i et hyggeligt hus side om side med hunde, katte, koer og hoens. Toillettet var en cement toende i et blikskur i haven, og jeg behoever vist ikke at fortaelle, at der ikke lugtede af roser og violer. Familien dyrker primaert majs, saa vi faar tortillas til alle maaltider, foruden de blendede boenner, som ogsaa er fast inventar til alle dagens maaltider.

Vi skulle leve som dem og foelge deres dagligdag og hjaelpe dem med deres arbejde. Derfor blev jeg vaekket kl. 6.30 fredag morgen, hvor jeg skulle vaere med til at malke familiens ko og efterfoelgende foelge de tre koer paa marken. Familien havde advaret mig om at en af koerne ikke kunne lide kvinder, og at den hoejst sandsynligt ville loebe efter mig. Men intet skete, det var vist meget heldigt.

Efter morgenarbejde fik vi morgenmad, det var omtrent det samme som vi fik til aftensmad den foregaaende aften, nemlig blendede boenner, tortilla, aeg, stegte banener og meget soed kaffe.

Efter morgenmaden fulgte en af pigerne mig hen til badet. Familierne i landsbyen har ikke selv bad, saa det foregik omkring fem minutter fra huset. Badeseancen foregik ved et stort kar, hvor man skulle staa til aabent skue og haelde vand over sig selv. Det var lidt graenseoverskridende at goere det, men det var en god fornemmelse at goere det og leve som de goer.

De to aeldste drenge i familien, var i gang med at udbygge huse og bygge  et badevaerelse. Jeg hjalp dem med at bygge en af murene, og legede derfor handymand med de to om formiddagen, og hjalp efterfoeldgende husets kvinder med at lave tortillas, som jeg i oevrigt fik at vide var naesten perfekte….

Om eftermiddagen besoegte vi den lokale skole og gik en tur i omraadet. Herefter var vi svedige, saa det var tid til dagens andet bad, denne gang sad mange af byens unge maend og kiggede paa!

Loerdag morgen forlod vi landsbyen for at returnere til Suchitoto og opleve aarets fest og afslutningen paa en uge med festligheder og fyrvaerkeri. Vi festede og festede og natten blev lang.

Sidder nu paa en netcafe og har en anelse ondt af mig selv. Har lidt toemmermaend og uden for er der bare saa varmt. Efter mine skriblerier vil jeg aflaegge et besoeg hos en lille tienda, butik, og koebe en is og en cola, saa jeg kan komme paa hoejkant igen.